INDGANG . o O o .
LINUX . o O o .
OPENSOURCE . o O o .
LINUX PÅ DANSK . o O o .
NYHEDER . o O o .
KALENDER . o O o .
OM KLID . o O o .
STØT KLID . o O o .
KONTAKT . o O o .
ENGLISH . o O o .
INTERN . o O o .
|
Nyheder
Udvalgt og kommenteret af sek(snabela)klid.dk
2002-06-26 11:00
MS vil udrydde GPL og dermed Linux!
The Registers Thomas Greene har disse foruroligende tanker omkring Microsofts nyeste projekt, kaldet Palladium. Palladium skal ved hjælp af kryptering certificere alle programmer og dokumenter, således at kun autoriserede for adgang til en given computer. Derved udelukkes virus og spam, og man kan lave sikker e-handel. Man da certificering i sagens natur kræver en ekstern godkendelse og kun kan ske på binær kode, vil det gøre "hjemmeoversatte" progrmmer enten ulovlige eller meget dyre (special validering). Tankevækkende og noget foruroligende. En trøst kan være, at da Intel forsøgte sig med det unikke CPU nummer (PSN) blev de tvunget til at ophæve det igen - men det var selvfølgelig før 11. september. Intel er glad for Paladium (nedenfor). | Newsweek artikel | Intel og Palladium |
2002-06-25 19:29
Red Hat hører desktop-Linux kalder
CNets News.com har talt med Red Hats adm. direktør Matthew Szulik. Bl.a. fortæller han, at man nu er ved at være parat til også at satse på desktop-udgaver af Linux. Red Hat fokuserer mest på servere med deres high end distributioner. Men med Mozilla, OpenOffice, samt KDE og Gnome i den nuværende stand, er det ved at være interessant at få dem ud til en bredere offentlighed. Microsoft er - naturligvis - uenig. PC'er med begrænset funktionalitet er en oplagt mulighed - men mange har brændt sig på det marked før.
2002-06-25 18:56
Linux-sammensværgelsen
De fleste tror jo, at Linux er opfundet af en finsk student for snart 11 år siden - men det kan da ikke være rigtigt. Der må være en større sammensværgelse bag - og her er beviset. I en 40 år gammel bog kan man udledede, at Linux i virkeligheden er en hemmelig plan for at finansiere IRA og dets politiske arm, Sein Fein, i kampen for et forenet Irland. Se selv - alle beviserne er fremlagt på Montreal Linux User Groups hjemmeside. PS Tilhængere af diverse andre konspirationsteorier bør skrue op for selvironien - eller kan de risikere at gøre sig selv til grin.
2002-06-24 14:38
PR: Mandrake kan levere Linux server til den franske regering
Denne pressemeddelelse fra MandrakeSoft fortæller, at Mandrake er blevet godkendt som leverandør af Linux serverprogrammel til det offentlige i Frankrig. Det er et stor skridt - som tyskerne dog tog først (med IBM/Suse). Finnerne har også luftet intentioner (dog fra oppositionen). Nu mangler vi bare Danmark...
2002-06-24 14:14
Hvad er der med Red Hats embedded-strategi
LinuxDevices - Online magasinet dedikeret til embedded eller indlejret teknologi baseret på Linux - analyserer her Red Hats annoncering i sidst uge - og i al stilhed - at man droppede "det andet operativsystem" eCos som strategisk produkt. eCos er et indlejret OS, som ikke er Linux-baseret. Red Hat vil nu satse på, at indlejrede OS'er bliver en rigtig Linux-platform. Derved adskiller det sig fra de øvrige Linux-leverendører på markedet. De satster på nedskalerede eller specialsyede varianter af Linux. Michael Tiedemann, Red Hat forklarer i nedenstående artikel nærmere om strategien. | Tiedemanns artikel | Om eCos |
Links til andre nyhedssider samt aktiekurser findes til højre.
De næste 5 af i alt 980 nyheder kan findes her.
|
|